Hvis din bil kun oplader med 3,5 kW, kan det skyldes flere faktorer. Her får du de mest almindelige årsager og løsninger.
1. En-fase opladning eller hybridbil
Hvis din bil kun har en-fase opladning eller er en hybridbil, vil opladningen være begrænset til 3,5 kW eller lavere. Mange hybridbiler og ældre elbiler understøtter kun en-fase opladning, som giver en lavere opladningshastighed.
Løsning: Tjek, om din bil understøtter opladning på flere faser. Hvis din bil kan lade på tre faser, kan du få hurtigere opladning (op til 22 kW).
2. Strømstyrke og ladekabel
For at kunne oplade hurtigt, skal dit ladekabel være trefaset og have en minimum strømstyrke på 16 ampere. Hvis du bruger et ladekabel, der ikke opfylder disse krav, vil opladningen være langsommere, selvom din bil og ladeboks kan understøtte højere hastigheder.
Løsning: Sørg for, at dit ladekabel er trefaset og har minimum 16 ampere for at opnå den ønskede opladningshastighed.
3. Bilens indstillinger
Din bil kan være sat til at oplade langsommere for at beskytte batteriet eller for at optimere ladeprocessen. Dette kan ændres i bilens app eller indstillingsmenu.
Løsning: Tjek bilens opladningsindstillinger og sørg for, at der ikke er nogen begrænsninger på opladningshastigheden.
4. Installationsfejl
I sjældne tilfælde kan din installatør have forbundet installationen forkert, hvilket kan føre til, at ladeboksen trækker forkert på strømmen. Dette kan resultere i, at opladningen bliver langsom eller slet ikke fungerer.
Løsning: Hos Power Fuel kan vi undersøge i vores system, om det er en installationsfejl, der er årsagen til dit problem. Det gælder uanset om det er vores eller din egen installatør, der har monteret ladeboksen. Hvis ingen af de tidligere punkter (1, 2 eller 3) forklarer den langsomme opladning, bedes du derfor kontakte vores kundeservice, så vi kan hjælpe med at opklare problemet.
Kontakt kundeservice her.
Fandt du ikke hvad du ledte efter? Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe dig. Du kan kontakte os via telefon, mail eller livechat. Vi er tilgængelige mandag til torsdag kl. 9.00 - 17.00 og fredag kl. 9.00 - 16.00. Kontakt kundeservice her.
|