Har du modtaget din første acontoregning og tænker, at beløbet er højere, end du havde forventet? Det er helt forståeligt – og der er en god forklaring.
Hvordan beregnes din første acontoregning?
Når vi laver din første opkrævning, tager vi udgangspunkt i en gennemsnitlig elpris inkl. skatter og afgifter. Vi kender endnu ikke dit præcise forbrugsmønster – fx hvornår på døgnet du lader din elbil – så vi beregner beløbet ud fra den almindelige markedspris for strøm.
Det betyder, at vi endnu ikke kan tage højde for:
- Om du primært oplader din bil om natten, hvor strømmen typisk er billigere.
- At du muligvis får refunderet en del af elafgiften, hvis du har en refusionsaftale eller en el- og refusionsaftale hos os.
Derfor kan din første acontoregning godt virke højere, end hvad du reelt ender med at betale.
Reguleres min acontoregning løbende?
Ja! Når vi får dit faktiske forbrug at se, justerer vi din næste opkrævning. Hvis du for eksempel har ladet meget om natten til en lavere pris, vil det afspejle sig i næste opgørelse, og din fremtidige acontobetaling vil blive mere præcis.
Et eksempel på, hvordan det fungerer:
Lad os sige, at vi forventer, at du bruger 500 kWh om måneden. Din første acontoregning beregnes ud fra en gennemsnitlig strømpris på 2,25 kr./kWh, hvilket giver en opkrævning på 1.125 kr.
Men i virkeligheden viser det sig, at du har opladet halvdelen af din strøm om natten, hvor strømmen fx kun koster 0,40 kr./kWh. Det betyder, at din faktiske udgift bliver lavere, og din næste opkrævning bliver tilpasset derefter.
Kort fortalt:
- Din første acontoregning er beregnet ud fra en gennemsnitlig elpris, fordi vi ikke kender dit præcise forbrug endnu.
- Hvis du oplader billigere end forventet – fx om natten – vil det blive justeret på din næste regning.
- Over tid bliver dine acontobetalinger mere præcise i forhold til dit faktiske forbrug.
Fandt du ikke, hvad du ledte efter? Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe dig. Du kan kontakte os via telefon, mail eller livechat. Vi er tilgængelige mandag til torsdag kl. 9.00 - 17.00 og fredag kl. 9.00 - 16.00. Kontakt kundeservice her.
|